Tilbage i Renæssancen samlede fyrster og kongelige ædelsten og andre genstande med formodede magiske egenskaber. Senere begyndte borgerskabet også at samle, der deltes op i kunstsamlinger og kuriositetssamlinger.

I Oplysningstiden blev samlingerne mere systematiserede og opdelte. De naturhistoriske samlinger blev brugt til at øge viden om naturen og der blev opbygget samlinger af videnskabelige instrumenter så som Hauchs.

De videnskabelige instrumenter blev brugt til underholdning, til at illustrere videnskabelige processer eller ideer og til at måle og forske med.

Sådanne samlinger var meget dyre og der var meget præstige i at have en sådan samling. Englands kong Georg III havde en. Der fandtes mindre samlinger i København. Hauchs samling var en af de bedste.

Genstandene blev ofte opbevaret i skabe, kabinetter, heraf navnet ”kabinet” eller ”cabinet” for en samling.

Inspireret af P.C. Abildgaard begyndte Hauch at interessere sig for naturvidenskab. Han havde i 1788-1800 gennem selvstudier og ved at følge offentlige forelæsninger lært alt det han kunne i København om fysik og kemi. Hauch indså, at det krævede apparater og international viden, hvis han skulle drive det videre. Han ville sit eget Physiske Cabinet.

I 1788 tog Hauch ud på sit livs rejse. Rejsen gik gennem Tyskland, Holland, England og Frankrig. Han kom i kontakt med tidens fremmeste videnskabsmænd som Klaproth, Bode, van Marum, Banks, Cavendish, Charles, Priestly, Herschel og Lavoisier og købte instrumenter af de førende instrumentmagerfirmaer som Catel, Adams, Nairne, Ramsden og Dumotiez. Hauch ville have været videre til Italien, men blev kaldt hjem af kongen for at blive chef for staldetaten.

Rejsen var ovre, men det betød ikke at videnskaben kom på stand by. Godt nok kom Hauch tilbage på karrierestigen i kongehuset. Men samtidigt kom det nye kabinet og videnskaben til fuldt flor. Hauch begyndte at forelæse, forske og skrive. Samtidige beskrev ham som en god formidler. Han udgav lærebogen "Begyndelses-Grunde til Naturlæren", der blev oversat til svensk og tysk, foruden "Det Physiske Cabinet”, en beskrivelse af cabinettet, og publicerede artikler i skrifter fra Det kongelige danske videnskabernes Selskab, som han blev medlem af i 1791 og senere præsident for.

Hauch gjorde ikke banebrydende opdagelser. Han forbedrede og udviklede eksperimenter til at teste vigtige naturvidenskabelige spørgemål i tiden med en grundighed, der blev højt respekteret i både ind- og udland. Dette kan bl.a. ses ved at Hauch blev tilbudt et professorat i fysik ved universitetet i Göttingen , æresdoktoratet ved Københavns Universitet i 1821 og de mange medlemskaber ved videnskabelige akademier.

Prins Christian Frederik, den senere Christian VIII, var torsdag d. 17. marts 1803 på besøg i kabinettet. Han skiver i sin dagbog:

”Om morgenen var jeg I Kammerherre Hauchs Cabinet, hvor og Prindsen af Gloucester var. Han gjorde Forsøg med Suurstof, Vandstof og oversyret Saltsyregas. Af det sidste kom Prindsen i en meget stærk og ubehagelig Hoste”.

Også amtmanden i Pløn, August Hennings, besøgte kabinettet og skrev i 1802:

”Gårsdagens Morgen fløj af sted hos Overhofmarskal Hauch, som ikke blot viste os sit rige Forraad af fysiske Instrumenter, men også gjorde forskellige elektriske og andre Forsøg. Han ejer som bekendt ikke sin samling som udtryk for fornemt eller rigt Liebhaveri, men som en sand Lærd, og har anvendt dem til Forelæsninger. Det er derfor ikke noget usædvanligt for ham, at han viser Instrumenterne frem paa denne Maade, forklarer Formålet med dem og opstiller Forsøg. Noget har han selv opfundet eller forbedret og beskrevet i Afhandlingerne fra ”Videnskabernes Selskab”. For de lærde er han kendt for sine Skrifter.”

Hauch holdt forelæsninger i cabinettet for højere dele af hoffets folk, borgerlige, militærfolk, studerende og lærde. For eksempel statsminister frue Charlotte Frederikke Reventlow, i et brev til en veninde d. 20.december 1793:

”Det er ubehageligt, at Hauchs Forelæsninger netop falde paa de to Postdage: jeg maa af den Grund fatte mig kort, da jeg skal gøre Toilette. I øvrigt er det meget interessant at høre ham; han fremstiller alt saa fatteligt; jeg kan ret godt følge ham, kun ikke altid ved Beregningerne.”

I kabinettet ser vi en del instrumenter, instrumenter som var opfundet tidligere, men som Hauch forbedrede:

• Et gasometer, til at vise at vand ikke er et grundstof
• Et eudiometer, til måling af luftens godhed
• Et udlade- elektrometer til elektrisk måling

Han beskrev dem i Videnskabernes Selskabs Skrifter:

• Forsøg til et forbedret Udlade-Elektrometer (1791)
• Undersøgelse af Vandets Bestanddele (1792)
• Beskrivelse af en ny Luftprøver, eller Eudiometer (1792)
• Beskrivelse af en forbedret Gasometer eller Luftmaaler og nogle med samme anstillede Forsøg (1793)

Sammen med manger andre emner:

• Beskrivelse af den saakaldte brændende Harmonica, eller den ved Vandstofgasens Forbrænding under visse Omstændigheder fremkommende besynderlige og stærke Lyd (1798)

• Forsøg til en rigtigere Theorie end den hidindtil brugte ved Forklaringen om Bidselstangens Anvendelse (1798)

• Beskrivelse af nogle med Phosphor anstillede Forsøg (1789)

• Om de Tordenvejr, som om Vinteren paa forskjellige Steder i Norge og i flere nordlige Egne bemærkes næsten lige saa hyppige som om Sommeren (1800)