Iskalorimeter

Hauchs betegnelse:

Een Varmemaaler, Calorimeter, med Tilbehør af laqueret Blik

Hauchs beskrivelse:

Siden 1777 har Lavoisier og Laplace benyttet det af dem opfundne iskalorimeter - første gang publiceret i Memoire de l'Acad. de Paris 1780
Ved det beskrevne Calorimeter søger man at finde Legemernes specifike Varme ved at undersøge, hvor stor Mængde Iis de formaae at smelte. Smeltende Iis har nemlig en constant Temperatur, og al den Varme, som meddeles den, bruges til at smelte den. Dersom man altsaa samler det Vand , som er dannet ved Smeltning, da vil man være istand til deraf at bestemme Mængden af Varme, som er forbrugt til Smeltningen, Det Legeme, hvis specifikke Varme skal undersøges lægges i Kurven F, Dersom Legemet er en varm metalkugle, da lægges den paa Ringen Fig. 9 i Kurven F; dersom det er pulverformigt eller porøst, saa det kan indsuge Vand da lægges det først i Beholderen Fig. 11, og denne nedsættes i Kurven F; er Legemet en Vædske, da kan enten bruges den samme Beholder eller man kan odsaa bruge Fladsken Fig. 10, hvilket endog er aldeles nødvendigt, dersom det Legeme, som undersøges er en Syre, som vilde angribe Jernblikket, hvoraf Beholderen er gjort. Naar man benytter enten Glasfladsken Fig.10 eller Beholderen Fig. 11, da maa man forud have bestemt disses Varmecapacitet ved den Fremgangsmaade, som nu nøjere skal beskrives. I Kassen C lægges fint pulveriseret Iis, som smeltes ved Varmen fra det Legeme, hvis Capacitet undersøges, og det derved dannede Vand udtappes gjennem Hanen D (Fig.1 og 2), samles i et nedenunder anbragt Kar og veies og veies siden. I Laaget G (Fig.1 og 5) lægges ligeledes iis og det deraf dannede Vand vil ligeledes flyde gjennem Hanen D. For at forhindre Luftens Varme fra at smelte Isen og saaledes danne en Mængde Vand, som vilde gjøre Undersøgelsens Resultater unøiagtige, naar det antoges for at være frembragt ved Varme fra det Legeme, som undersøges, fyldes Kar AA ogsaa med Iis, Luftens Varme vil da kun formaae at smelte denne Iis og kan ikke indvirke paa Isen i Kassen CC. Det Vand, som dannes ved Smeltning af Isen i Kassen AA flyder ud gjennem Tuden H; dets Mængde er ligegyldig, og det behøver derfor ikke veies. Det Laag, som sees Fig.4, og hvormed det hele Apparat dækkes, fyldes ligeledes med Iis, der fornyes fra Tid til anden under Forsøget. For at erholde nøjagtige Resultater ved disse Undersøgelser, maa man ikke anvende Iis, der har en lavere temperatur end 0; thi den Varme, som udvikles af det Legeme, som undersøges, og som bruges til at hæve Temperaturen af Iisen til 0, vil ikke blive mærkelig. Man undgaaer den Feil, som derved kunde opstaae, ved at bruge Iis, som smelter, og ved aat foretage Forsøget i en Temperatur, der er nogle Grader over 0. (Phys.Cab. II p.61)

Teknisk beskrivelse:

Sortlakeret jernstel. Jern trefod H550 med læderdækket ring Dia350 i hvilken kalorimeterskålen er indsat. Skålen Dia450 H350 har en konisk indre skål H250. I midten er et jernnet Dia250 omgivet af to cylindriske kamre Dia350 og Dia450 med hane til at lukke det smeltede vand ud

• Signatur: ingen
• Kategori: Varme
• Hauchnummer: E36
• Inventarnummer: 6250

• Henvisning til A.W Hauch:
• Begyndelses-Grunde til Naturlæren (1794): §242
• Det physiske Cabinet (1836-38): Bd.2 p.61; pl.19 fig 1

• Litteraturhenvisninger:

• Lavoisier(1780)
  Lavoisier(1790) pl VI
  Laplace(1777)
  Tychsen(1794) I p.449
  Adams(1794) pl IV fig.12
  Gehler(1787-96) IV s.597
  Gehler(1825-45) X s 673-79;